5 min. læsning João Mourinho
Når vi nærmer os jul og nytårsaften, er det tid til at se tilbage på et udfordrende år. For NGO’er og humanitære medarbejdere har det været et hårdt år. Verden har oplevet tiltagende konflikter og sult, og målene for bæredygtig udvikling synes nu at være et fjernt ideal. Men under de mørke skyer skinner håbet stadig for 2026.
2025 var bestemt ikke et godt år for NGO’er og humanitære organisationer. USAID blev lukket ned, hvilket reducerede den globale programfinansiering med $21.7 billion – et enormt beløb – med direkte konsekvenser for driften. Regeringerne reducerede deres bistandsudgifter, hvilket forværrede udsigterne for finansieringen yderligere.
Vi kender den barske virkelighed – tusindvis af humanitære medarbejdere blev afskediget, og programmernes rækkevidde og omfang blev reduceret, da humanitære organisationer måtte skære i deres budgetter – en dominoeffekt, der bredte sig fra de største til de mindre organisationer.
Samtidig er antallet af nødsituationer og langvarige konflikter steget. Sudan, Gaza, Syrien, Ukraine, Yemen, Afghanistan, Myanmar, Somalia og Den Demokratiske Republik Congo var brændpunkter for humanitær bistand.
Følgelig er bistandsindsatsen blevet spredt for tyndt.
Men når vi nærmer os jul og årsskiftet, er det også tid til at se på 2026 med håb.
En betydelig del af finansieringen er tørret ud. Direkte og indirekte offentlig bistand udgjorde en betydelig del af indtægterne for nogle humanitære organisationer, især FN-organisationer. For eksempel udgjorde UNICEFs indtægter fra den offentlige sektor 74 per cent eller $6,070 million af de samlede indtægter i 2024. Alene nedlukningen af USAID har stor indvirkning på organisationens budget.
Konsekvenserne er alvorlige: sundhedskriser, når sygdomme blusser op igen dér, hvor humanitære organisationer havde sikret, at de var under kontrol, et sammenbrud i den humanitære indsats og pressede systemer, især i lavindkomstlande.
Sektoren står over for store udfordringer og må tilpasse sig denne nye virkelighed. Hvor hurtigt humanitære organisationer og NGO’er er i stand til at omstille sig, bliver afgørende for, om de overlever som relevante organisationer – og endnu vigtigere for fremtiden for de mennesker, de hjælper.
Biologien giver os nogle interessante lærdomme. Teorien om naturlig selektion fortæller os, at organismer, der ikke tilpasser sig deres omgivelser, ikke overlever. Det samme gælder humanitære organisationer i disse usikre, dynamiske og hurtigt foranderlige omgivelser – de skal være fleksible, omstille sig hurtigt og handle proaktivt over for verdens udfordrende dynamik.
Vi foreslår tre tiltag, der gennemføres sideløbende:
a) Find klogt alternative finansieringskilder
b) Se risiko som en kilde til fremtidig succes
c) Omform organisationen gennem Digital transformation
Efterhånden som den offentlige finansiering tørrer ud og bliver vanskeligere at få adgang til, er det tid til at finde alternative finansieringskilder. Det er tid til at genoprette forbindelsen til individuelle og kollektive støtter – individuelle donorer, virksomheder og klyngeorganisationer.
I en verden, der bliver stadig mere usikker, er risiko allestedsnærværende. De produkter, der virkede tidligere, er måske ikke dem, der klarer sig godt i fremtiden (f.eks. tilbagevendende donationer). Derfor skal I finde nye produkter og nye måder at nå ud til jeres støtter på. Det betyder, at I skal omfavne risiko gennem innovation – skabe tilstrækkeligt mange innovationer, så nogle få kan vise deres værdi og danne grundlag for fremtidens succesfulde produktudbud, der er tilpasset den aktuelle kontekst, selvom de fleste sandsynligvis vil slå fejl. Det sikrer jeres organisations overlevelse og succes. Nye produkter, forretningsmodeller og måder at arbejde på skabes gennem en struktureret innovationsproces.
Udfordringen er at kunne skabe innovationer af både høj kvalitet og i stort antal på en økonomisk måde. Med vores omfattende erfaring med at implementere effektive innovationsprocesser kan I trække på vores ekspertise til at skabe en succesfuld fremtid for jeres organisation.
Oxford English Dictionary definerer transformation som ”handlingen at ændre form eller skikkelse”. Digital transformation er den mest effektive måde at ændre jeres organisations form (organisation, arbejdsmetoder og processer) på, så den kan opfylde sin mission og skabe større værdi for sine støtter.
Digital transformation tager udgangspunkt i forretningsmålene, så driftsmæssig ekspertise, processer, værktøjer, teknologi, mennesker og kultur omformes for at nå målene. Digital transformation handler ikke om at digitalisere gamle processer eller tage et nyt værktøj i brug. Det er en integreret forandringsproces, der fører til en anderledes organisation, som er bedre tilpasset sine omgivelser og derfor kan trives. Med erfaring fra NGO’er og mange globale organisationer – fra Produktion til Offentlig sektor – er vi den rette partner til at hjælpe jer med at udvikle en strategi for Digital transformation, der virker i praksis og sikrer jeres organisations succes.
Efter et udfordrende 2025 er der håb for 2026. Humanitære organisationer og NGO’er skal gå videre end simpel digitalisering og gennemføre reel Digital transformation, så innovation bliver en del af deres kultur, og de bliver agile og i stand til at engagere deres støtter.
I kan altid regne med Mourinho Solutions som en solid partner, der kan hjælpe jer med at overvinde disse udfordringer, så jeres organisation kan trives i en verden præget af konstante forandringer. 2026 kan blive året, hvor det lykkes. Sammen kan vi gøre det til virkelighed.
Før din organisation køber en eneste AI-licens, bør den kunne besvare et tilsyneladende enkelt spørgsmål: Hvilken proces skal dette helt præcist forbedre – og er processen værd at automatisere, som den ser ud nu?
Trods den aktuelle hype skaber AI endnu ingen mærkbar effekt. Det tyder på, at Solows produktivitetsparadoks også gælder AI-investeringer.
Selvom AI har været dagens buzzword, viser virkeligheden, hvorfor det er klogt at overveje et bredere udvalg af værktøjer til at løse forretningsproblemer.